fredag den 19. april 2024

 Det er vigtigt med nuancer

https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/banen-er-kridtet-skarpt-op-det-er-vigtigt-med-nuancer/


Februar 2018 indgik regeringen aftale om indkøb af minimum 90 nye el-tog, som erstatning for de dieseldrevne IC3 og IC4-tog. Ikke mindst miljøhensyn og ‘den grønne omstilling’ var begrundelsen for beslutningen. Leverancen af de nye tog er begyndt, nogle er indsat i driften. Det betyder der skal bygges serviceværksteder til el-togene og til S-togene i Københavns nærtrafik. 


Byrådet i Aarhus sagde ja til et værksted i Brabrand. Værkstedet giver 100 arbejdspladser.  I Aarhus var kun en i byrådet imod. Opførelsen er i gang.


Alle kan følge planerne på nettet. Kender vores lokalpolitikere til det?


Der orienteres om, at "belysning skal være nedadrettet og afskærmet så den ikke er til gene for naboer. Solceller opsættes på tagflader. som vil dække 40% af energibehovet. Regnvand opsamles og genbruges i toiletter. Bygningerne vil have ‘grønne sedumtage.’ De enorme mængder jord ved etableringen anvendes som støjvolde og naturforskønnelse.  Det hele af hensyn til miljøet, og så kan det næppe blive mere appetitligt. Er lokalpolitikerne i Aarhus mere naive, uansvarlige overfor deres borgere? 


Lokalpolitikere i Frederikssund er derimod dybt bekymrede for placeringen i kommunen, som i grove træk ligner værkstedsplaceringen i Brabrand. Man stiller sig rosværdigt på berørte borgeres side og gør det med argumenter der umiddelbart virker særdeles valide, empatiske. Talrige debatindlæg i avisen.  


En politiker forlanger en VVM undersøgelse. Ja, naturligvis det sker nemlig hver gang med statslige projekter af den størrelse. 

 
En anden skriver: “Oser af en borgmester som vil ofre borgernes boligværdier samt enhver troværdighed til kommunal planlægning...” Banen er kridtet skarpt op.  


Et par andre skriver: “ et gigantisk overgreb i deres forhaver (berørte naboer) .. have et 10 meter højt stort støjende værksted i forhaven.” Passer det? DSB oplyser i projektbeskrivelsen at “Afstanden til de nærmeste naboer skønnes med de nuværende skitser at blive ca. 250 meter. En afstand der forventes at blive visuelt bearbejdet med etableringen af nye landskabskiler, forhøjninger og støjvolde, som med ny skov og naturbeplantning skal danne en grøn væg mod det indhegnede værkstedsareal." De ca. 450000-500000 kubikmeter jord der flyttes skal benyttes til denne landskabsforandring - til forskønnelse. Man vil ‘trykke værkstedbygninger ned’ og med de høje støjvolde, den nedadrettede belysning der etableres vil man næppe se, høre dem - på 250 meters afstand. 


Borgerne skal ‘ikke ‘miste deres kære hjem.’ mener endnu en politiker. Forargelsen over at DSB har haft kontakt med de få berørte lodsejere om køb er stor. DSB har beklaget forløbet. Det måtte Frederikssund Kommune også gøre for år tilbage da kommunen sendte en konsulent, der i området straks blev omdøbt ‘Gedebukken’ grundet det enorme overskæg der skulle give ham ‘pondus,’  ud til Stationsvænget, Solbakken og andre lodsejere i Vinge. Konsulenten gjorde i utvetydige vendinger opmærksom på ‘flyt for I bliver eksproprieret.’


I Aarhus 100 nye arbejdspladser. I Frederikssund mellem 150-200. Plus følgevirkninger for lokale virksomheder.


Måske skulle lokalpolitikere ofre en studietur til Aarhus, for at se projektet der, hvis de ikke vil nøjes med det andre kan se, finde frem til på nettet ved få klik. Så kan de også komme med bedre argumenter baseret på fakta, og mindre følelsesladede, umiddelbart populistiske påstande end dem vi præsenteres for i pressen.

Flere beder om ordentlighed. Ja tak!


lørdag den 6. april 2024

Kast ikke med sten....

 Kast ikke med sten ....

https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-kast-ikke-med-sten/


Byrådsmedlem Bech er aggressiv, i artikel med overskriften “Rørende forklaringer....”

kastes med ‘sten,’ hvilket ikke er velovervejet når man bor i et ‘glashus’ 

Der skrives i Artiklen "oser af en borgmester, som vil ofre borgernes boligværdier samt enhver troværdighed til kommunal planlægning til fordel for nogle statslige arbejdspladser, fra et ”firma”, som ikke betaler skat i kommunen! Er det et prestigeprojekt eller er der stillet andet i udsigt?"

Korrekt at lov nævner: 'Ved jernbaneanlæg forstås arealer anvendt til selve banelegemet (herunder rangerterræner mv.) samt de stationsbygninger, administrationsbygninger, værkstedsbygninger, remiser og lign., der befinder sig i umiddelbar tilknytning til sådanne arealer.' Disse anlæg er fritaget for skat.


Argumentet er et ‘selvkast,’ for vend argumentationen om. Ofrede man ikke troværdighed til kommunal planlægning ved at 'sælge' til Staten, med et pænt tab, arealet i Vinge, hvor Fællesmagasinet nu pynter? Her betales heller ‘ikke skat til kommunen.’ Var det ikke et 'prestigeprojekt' som en politiker forsøgte at tale op som et kommende Washington Monument? Blev der ‘stillet andet i udsigt’ så man føjede sig ønsket om placeringen - og tabet af skatteindtægter i al fremtid?

Jo, nogle mener, vi fik da Vinge Station. Et knæfald var det under alle omstændigheder.  

Arealet dette monstrum, Fællesmagasinet, optager kunne være bebygget med minimum 50 parcelhuse med borgere der ville betale indkomstskat, grundskyld mv i årene fremover. Grundene kunne tilmed være solgt med et ganske solidt provenu til kommunen, frem for underskuddet. Der er vist 8 ansatte hos Fællesmagasinet, der næppe i væsentlig omfang bidrager til kommunekassen, hvis de i det hele taget bor i kommunen.


Således er det trist at læse dette argument fra debatindlægget: "Vi skal ikke ofre hverken troværdighed eller borgernes boligværdier i leflen for et statsligt projekt, som kommunens borgere reelt ikke får nogen gavn af." Det var netop det man gjorde. KLIR.


lørdag den 20. januar 2024

Navnet Frederikssund er sødt som en rose

 


Navnet Frederikssund er sødt som en rose

https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-navnet-frederikssund-er-soedt-som-en-rose/


Skal Frederikssund Kommune have navneforandring?. Flere debatindlæg om det. Alle et udtryk for stor kærlighed til kommunen, ønske om større dynamik, mere lidenskab for  kommunens herligheder, som der er rigtig mange af.

 “At drive virksomhed (kommune) uden at reklamere svarer til at vinke til en pige i totalt mørke. Du ved du vinker, men ingen andre ser det.” Umiddelbart virker det til at der vinkes i mørke. 

Hvad betyder et navn? I Shakespeares Romeo og Julie er der denne sandhed: “Hvad er et navn? Det vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes. Og Romeo ville, var han uden navn, beholde den fuldkommenhed han ejer.”

Da Ny By (Vinge) skulle have et mere mundret navn lavede man en 'forslagskasse.' Der kom rigtig mange gode. Vinderforslaget -"Vinge" - blev belønnet med kr. 5000, så vidt jeg husker.

Det behøver således  ikke koste kassen at tænke modigt, at vinke.

Man kunne begynde med at føje et slogan til Frederikssund. Mange kommuner har et sådant, og det fungerer, er positivt. 

Eksempler: Frederiksberg; "Hovedstaden grønne hjerte."   Holstebro; "Kulturen til forskel." Ringkøbing-Skjern; "Naturens Rige." Slogans der passer storartet til disse kommuner. 


På disse kommunernes hjemmeside, står deres slogan under kommunens navn. Ingen dyre omkostninger til nyt layout og ændring af skilte mv. En praktisk nærmest omkostningsfri løsning - kun få klik.


Lad Frederikssund beholde sit ‘søde’ navn, men føj et slogan til. Lad borgernes fantasi blomstre.. Udskriv en konkurrence, alene den vil give masser af omtale og vupti med et fælles slogan bindes alle dele af kommunen sammen.


onsdag den 8. november 2023

God Partnerskabsaftale - dog med mulige faldgruber

En af pressens fornemmeste opgaver er at kaste lys over borgernes bekymringer. 

Efter mit første debatindlæg om kommunale partnerskabsaftaler skete der sådant intet. Ingen svar på stillede spørgsmål. Se tidligere debatindlæg. 

Efter tålmodig venten et nyt debatindlæg. 

Så skete der noget - borgmester Tina Tving Stauning svarede i avisen dagen efter. Tak Tina. Se her.

https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-kommunale-partnerskabsaftaler/

og jeg fik i e-boks tilsendt det som jeg havde bedt om - nemlig aftalens fulde ordlyd.

Gennemlæst den og det ser da fint ud. Naturligvis er aftalen underlagt vilkår i blandt andre "Lov om aktiv beskæftigelsesindsats."

Der nævnes " Denne partnerskabsaftale kan bruges i markedsføringsøjemed af såvel Virksomheden som Frederikssund Kommune." Jo, det har vi allerede set. og fair nok. 

Der fremhæves: "Virksomheden betaler ikke løn i praktikperioden. ..... Det er muligt at kombinere nogle få timers ansættelse med timer i praksis, såfremt der er tale om forskellige arbejdsopgaver i henholdsvis de lønnede timer og praktikken. De vil sige at det er muligt at kombinere lønnede timer i en arbejdsfunktion med timer i praktik, hvor vedkommende træner andre arbejdsfunktioner." 

Hvordan skelnes der mellem en lønnet funktion og en ulønnet praktikfunktion, og kan det foregå samtidigt? 

Min alvorligste anke blev udtrykt med dette spørgsmål, der sådan set ikke er besvaret og vel heller ikke kan besvares, men må henstå i det uvisse. 

"Hvordan sikrer man at virksomheden der er indgået Partnerskabsaftale med ikke opnår konkurrencefordele, forfordeles (favoriseres) med kommunale opgaver i forhold til øvrige aktører uden partnerskabsaftale?"
Lur mig om ikke Frederikssund Kommune ser med lidt større velvilje på et tilbud fra en virksomhed med indgået Partnerskabsaftale end med en virksomhed uden en sådan aftale.
 





 





torsdag den 2. november 2023

Aktindsigt og forståelse for beslutninger

 ‘Aktindsigt!’ hjælper med at forstå beslutninger

https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-jeg-venter-taalmodigt/


En rosværdig ordning der kan give oplysning om ting man undrer sig over i offentlig administration og forståelse for grundlaget for beslutninger, og konsekvenserne.


Der nævnes: “Du kan søge om aktindsigt, uanset om du har noget med sagen at gøre eller ej. Det vil sige, at den myndighed, du søger aktindsigt hos, ikke kan kræve en begrundelse for, hvorfor du søger aktindsigt, eller hvad du vil bruge de pågældende dokumenter eller oplysninger til.


Når man søger skal der svares i løbet af 7 arbejdsdage. Igen meget fint.
Jeg søgte om aktindsigt i en kommunal indgået Partnerskabsaftale med en lokal virksomhed. Det må være enkelt at fremvise den af parterne indgåede underskrevne aftale.

 
Med MitId søgte jeg 10.10. om aktindsigt. Der blev fra Jobcentret (hvorfor derfra?) svaret i løbet af 2 dage. “Hvem var anmodningen rettet til?” Tja, det burde vel være oplagt. Åbenbart ikke. På min opfordring ville medarbejderen sende anmodningen videre til formanden for Udvalget der har underskrevet aftalen. 


Stadig ikke modtaget noget, nu efter 17 arbejdsdage. Da jeg er yderst ‘dydig ', ventes stadig med tålmodighed. Måske der snart svares på væsentlige spørgsmål.


Er ikke ude på at sætte nogen i forlegenhed, er blot interesseret i på hvad denne partnerskabsaftale går ud på og hvad kommunen har forpligtet sig til. 


lørdag den 21. oktober 2023

 Partnerskabsaftaler pro og contra


https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-partnerskabsaftaler-med-store-virksomheder-er-ikke-noedvendigvis-godt/


Partnerskabsaftale med lokale virksomheder kan virke rigtig. En sådan er netop indgået mellem Trasbo A/S (rengøring, service) og kommunen. Pressemeddelelsen indeholder fyndige ord. Borgmester Tina Stauning er begejstret, “Vi har stærke og samfundsbevidste virksomheder og derfor er det godt vi i kommunen kvitterer den anden vej.” 

Formand Michael Tøgersen for Udvalget Job, Erhverv og Kultur udtaler, - Jeg er sikker på, at partnerskabsaftalen med Trasbo A/S vil blive en gevinst for både virksomheden og de borgere, som vil få en chance for et job hos virksomheden. Både de unge udsatte og de lidt ældre...”
Trasbo A/S er begejstret, “Vi var slet ikke i tvivl om, at partnerskabsaftalen med Frederikssund Kommune er en god idé. Vi lægger vægt på den tætte dialog og samarbejde...”

Spørgsmål om partnerskabsaftaler. 


Hvem tilfører hvad til samarbejdet? (uddannelse, kontakter til netværk, teknisk assistance).

Hvordan finansieres aftalen? Skal der tilføres midler i intervaller?


Betyder en aftale øget brug af mandetimer i administrationen? 


Hvad får parterne (økonomisk) ud af partnerskabet?


Hvilken udvikling forventer de hver især at se?


Og vigtigst.
Hvordan sikrer man at virksomheden der er indgået Partnerskabsaftale med ikke opnår konkurrencefordele, forfordeles med kommunale opgaver i forhold til øvrige aktører uden partnerskabsaftale?

99% af Danmarks virksomheder er Små og Mellemstore. Særlig hos dem skabes væksten og jobs.


Lidt større virksomheder, skal såmænd nok klare sig, hvorimod mindre virksomheder kan få, har det svært  med at gøre sig ‘interessante’ for kommunen.

En analyse fra Foreningen Små og Mellemstore Virksomheder viser hvilke kommuner der passer godt på deres vækstpotentiale - de mindre virksomheder. 91 kommuner deltog.

Frederikssund Kommune? Plads nummer 90. Kun en plads fra sidstepladsen. Pinligt, ikke sandt? Måske cementerer den indgåede partnerskabsaftale den unode. Ønsker man virkelig det? 

torsdag den 4. maj 2023

Fred og fordragelighed giver ægte fremgang

Fred og fordragelighed giver ægte fremgang


https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-fred-og-fordragelighed-giver-aegte-fremgang/?fbclid=IwAR0A2UxbhCZb7NFGE3UBYj10xww3NzMHJriXN8lmZTXqHUMYwy_Ln7RVVXE


Det går godt i Frederikssund Kommune. Vinge i gunstig udvikling. Nye virksomheder opretter domicil i kommunen og så meget andet positivt. 


Der vil altid være udfordringer der giver anledning til debatindlæg. Fint for naturligvis skal ‘dårligdomme’ ikke negligeres, men debatteres og  give mulighed for at finde de rigtige løsninger der er i sync med lovgivning, hvilket ofte gør at ‘dårligdommen’ ikke kan løses med et snuptag. Når en lokal ‘sag’ får opmærksomhed i medierne er det ofte med stor forargelse, vrede til følge. Det viser sig ofte at sagerne er mere nuancerede end forargelsen, vreden kan bære. 


Byrådsmedlemmer skriver debatindlæg  langt flittigere end set i mange år og går måske i kødet på hinanden. En måde at markere ideologi. Er ideologi brugbar i lokalpolitik? Der er meget lidt råderum for alt er gennem lovgivning i forvejen reguleret til mindste detalje. 


Derfor en befrielse at opleve et Byråd der umiddelbart bærer præg af fred og fordragelighed. Det umiddelbare indtryk er man respekterer hinanden, lytter og finder frem til en brugbar løsning. Hvad får man også ud af at være låst fast i fjendebilleder? Sur mave og dårlig ånde! 


Nogle udvalg er mere ‘tunge’ end andre og kan betegnes som 'øretævernes holdeplads.' Fjordlandslistens medlem af Byrådet,  Kirsten Weiland,  har formandposten i et ‘tungt’ udvalg der gennem sit virke er oplagt til at give verbale øretæver, dog er det sket færre gange end man kunne forvente. Det skyldes Kirstens ægte vilje til at lytte, til at samarbejde og lade fornuftsargumenter i overensstemmelse med Fjordlandslistens valgløfter have førsteprioritet. Mange ting er lykkedes. Tak. 


Fjordlandslistens brugte begrebet Sund Fornuft i valgkampen. Det er stadig i spil. Med Sund Fornuft menes en handlemåde med base i de  vaner, traditioner, erfaringer manerer, ting som er gavnlige for de fleste, der ikke skader, og som således udgør samfundets rygrad. Sund Fornuft er ikke følelses- eller ideologisk belastet, man kan sætte sig udover fastlåst tankegang (ideologi) have mod til at gøre op med det irrationelle, udfordre dogmer, og nå frem til ja - Sund Fornu


Related Posts with Thumbnails